Om Foreningen / Foreningens historie

Foreningens historie

Tirsdag den 15. juni 2004 blev der afholdt stiftende generalforsamling for Andelsbolig-foreningen Kong Eriks Have.

På det tidspunkt var 22 af de 24 andele solgt, vi fik valgt en bestyrelse, som straks startede arbejdet, under formanden Barry Neville, med at udforme en plan for, hvordan vi gerne ville have alt til at fungere. Det var lige fra en husorden, hvad vi kunne klare selv, såsom trappevask, holde de grønne områder til prioritering af den sidste fjerdedel af foreningens gæld.

Bygherren Boligplan holdt en åben hus dag med en udstillet lejlighed, og der blev de sidste 2 andele solgt, således at da vi kunne flytte ind den 1. februar 2005 var alt solgt.

Opstarten blev et spændende projekt, som styrkede fællesskabet – vi er stadig mange beboere, som har været med fra starten og vi synes både vore bygninger og området er holdt rigtig pænt, hvilket vi sætter stor pris på.

Vi har opbygget en fornuftig økonomi, således har vi kun haft en mindre boligafgiftsforhøjelse gennem de 10 år vi nu har eksisteret, samtidig med at vi har fået prioriteret så fornuftigt, at vi ikke de næste 10 år skulle få ændrede økonomiske forhold, ligeledes har vi en løbende hensættelse til vedligehold, så der ikke kan komme nogen ubehagelige overraskelser, så modsat hvad man desværre hører rundt omkring om andelsforeningers økonomi har vi i den grad fået stabiliseret alt så vi kan være helt trygge.
A/B Kong Eriks Have